15. September - Foredrag med kendt pararytter

15. September - Foredrag med kendt pararytter

Malene Høj Sommerlund, som selv har CP (cerebral parese), har tidligere deltaget ved både EM, VM og PL (Paralympiske Lege) i paradressur. Ved dette foredrag i CP Danmark Sydøstjylland fortæller hun sin historie om, hvordan lægerne mente, hun aldrig ville komme til at gå. Men ridningen gav hende styrken til at færdes til bens ved hjælp af krykker. Hun træner målrettet mod at deltage ved PL i 2028.

I forlængelse af Malenes historie kan du høre indehaveren af Thommysminde ridecenter Lasse Kristensen fortælle om, hvad centeret kan tilbyde til for eksempel mennesker med CP – børn og voksne. Ridecenteret udfører specialiseret fysio- og ergoterapi, vedligeholdende genoptræning og forskellige former for forbedrende og motorisk træning.

Der serveres kaffe, te, sodavand og kage, og efter foredraget bliver der selvfølgelig mulighed for at klappe ponyer og heste.

Tid: Søndag den 15. september kl. 14-16.30.

Sted: Thommysminde, Hvejselvej 63, Hvejsel, 7300 Jelling.

Pris: Gratis for medlemmer af CP Danmark. Andre: 50 kr.

Tilmelding til: Anne-Marie Jensen på landsmose@bpanet.dk eller tlf. 29 92 69 95.

Tilmeldingsfrist: Torsdag den 12. september.

Godt at vide: Thommysminde har handicapvenlige toiletter, og det er nemt at køre dertil.

Sidst opdateret:
Gå til top Top