Har du brug for en bisidder, kan du kontakte bisidderkoordinator Line Egelund på telefon: 92 15 78 74 mandag til fredag fra klokken 10.00-15.00.
Du kan også sende en mail til: le@cpdanmark.dk
Vi har bedst mulighed for at hjælpe dig, hvis du kontakter os mindst 14 dage før dit møde.
Bisidderordningen holder lukket fra d. 20 december til d. 10. januar 2025.
Bisidderens rolle
Bisiddernes rolle er ment som en tryghed og et ekstra sæt øjne og ører, men er derudover en helt neutral part. Det er dig, der er til møde, og ikke bisidderen. Bisidderen er ikke partsrepræsentant.
Forholder sig ikke til lovgivningen
Bisidderen forholder sig derfor heller ikke til lovgivningen. Hvis en sag for alvor slår knuder, kan du kontakte CP Danmarks rådgivere for at få vejledning.
Hvis du mener, at du har brug for en bisidder, skal du i så god tid som muligt kontakte bisidderkoordinator Line Egelund på telefon eller mail (se ovenfor).
Du vil derefter blive ringet op, så vi kan få et overblik over sagens omfang, og vi vil derefter forsøge at finde en bisidder til dig.
Tre møder
Hvis du tildeles en bisidder, starter et forløb med tre møder:
- Formødet, hvor I møder hinanden første gang. Her drøfter I forventninger til hinanden, og der lægges en strategi for mødet.
- Selve mødet, som er omdrejningspunktet, og årsagen til at du har brug for en bisidder.
- Eftermødet, hvor I sammen opsummerer, hvad der blev sagt/drøftet, og hvad næste skridt skal være.
Når eftermødet er slut, slutter forløbet med bisidderen - uanset om der er planlagt flere møder eller ej.
Når forløbet er slut, vil du blive ringet op, så du kan give os en tilbagemelding på, hvordan det hele er gået, og om du evt. skal bruge en bisidder til flere møder.