BPA Arbejdsleder rådgivning

Har du brug for hjælp til at navigere i rollen som arbejdsleder i din BPA-ordning? Få fagkompetent rådgivning gennem CP Danmark.

I CP Danmark tilbyder vi telefonisk rådgivning til dig, der er arbejdsleder med en BPA (Borgerstyret Personlig Assistance). Du kan være ung og ny i rollen eller måske har du haft hjælpere i mange år, men oplever, at der er opstået udfordringer, som gør din funktion som arbejdsleder mere kompleks. Vores rådgiver, Lisbeth, vejleder dig ud fra din konkrete situation og hjælper dig med at finde overblik.

 

 

Om Lisbeth

Lisbeth Tved Berke har flere års erfaring som leder relateret til handicapområdet, og har desuden en uddannelse som coach. Hun er selv mor til et en ung med cerebral parese med BPA-ordning, og hun har derfor også personlig erfaring med BPA-området.

 

Hvad kan du forvente hjælp til?:

• Overblik og klarhed over behov som arbejdsleder
• Supervision og faglig vejledning, der understøtter din udvikling som leder.
• Hjælp til struktur og rutiner hen over en dag/uge/måned/år.
• Konkrete redskaber til at tackle udfordringer og konflikter.
• Rådgivning til afholdelse af personalemøder og håndtering af personaleudfordringer.

 

Kontakt

For at booke en samtale med Lisbeth, bedes du bruge kontaktformularen nedenfor. Husk, at du ikke må inkludere personfølsomme oplysninger, men blot dit navn og telefonnummer, samt angive om du har CP eller er pårørende. Lisbeth vil herefter kontakte dig og aftale en telefontid.

Sidst opdateret:
Gå til top Top