Elsass Fonden og CP Danmark samler alle der gerne vil med til en dag i cyklingens og fællesskabets tegn.
Cykelholdet er for medlemmer, Tour de Elsass ryttere og andre interesserede, som gerne vil cykle til Mangfoldighedsetapen - en del af World tour cykelløbet Copenhagen sprint.
Om din cykel har et, to, tre eller fire hjul - om du cykler på framerunner eller tandem - Alle er velkomne i cykelfællesskabet og på ruten.
Vi opfordrer alle medlemmer og interesserede i at melde sig til. Formandskabet bestående af Pia Allerslev og Jacob Nossell vil cykle med, sammen med en del deltagere fra Tour de Elsass holdet, som cyklede til PL i Paris.
Hvis du ikke har lyst til at cykle med, så kan man heppe, prøve specialcykler, møde Emma Lund og meget andet i Amorparken på hjørnet af Blegdamsvej/Tagensvej i KBH.
Praktisk info:
- Løbet starter d. 21. juni kl. 11.30 et sted i København (nærmere info om startområde følger)
- Du skal selv transportere dig og din cykel til og fra løbet
- Løbet er primært af social karakter og altså ikke en konkurrence, så tempoet må forventes at være derefter
- Mulighed for at mødes og hygge med resten af holdet efter løbet, hvor vi kan spise frokost sammen (man medbringer eller køber selv)
- Vi forbeholder os retten til at aflyse, hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal tilmeldinger
Efter tilmeldingen vil I modtage nærmere information omkring mødetid og -sted.
Vi håber at mange af jer har lyst til at tilbringe en hyggelig, social og aktiv dag sammen med andre cykelentusiaster.