AF PETER GRÆSBØLL HOLM OG MARTIN MERRILD, NOSSELL & CO. |PRIVATFOTOS
For nogle år siden talte alle om curlingbørn. Den selvoptagede og skrøbelige generation af børn, der troede, at alt handlede om dem, fordi forældrene altid stod klar til at hjælpe med selv den mindste forhindring på livets vej.
Da vi interviewede Anemone Nielsen til artiklen her og til en video, stod det klart for os, at Anemones opvækst på mange måder har været en sikker kur mod at blive et sådant curlingbarn. Anemone er 37 år, bor på Christiania og har selv et barn. Og så er hun datter af en mor med et handicap, Anita, der har cerebral parese (CP).
Et særligt blik
Anemone fortæller om, hvordan hun som barn lærte at tage ansvar:
- Når Anita havde sat sig, var det mere besværligt for hende end andre at komme op, så jeg har hjulpet lidt mere til. Der er enormt meget lærdom for et barn i at tage de hensyn.
Anemone kender til en verden, hvor praktiske gøremål og det at bevæge sig fysisk rundt kræver lidt mere, hvor en stejl trappe er en udfordring, hvor pauser kan være hyggelige, jovist – men også nødvendige, og hvor det ikke er alle dage, at mor kan være med til at trave Strøget tyndt efter den rigtige kjole.
Det har sat sig i Anemones blik, der automatisk bemærker andres behov for hjælp, og det åbenlyse i, at man selvfølgelig også skal tage hensyn til de behov. Derfor er det så meget mere frustrerende, når andre mennesker indimellem kan være blinde for det:
- Der har været situationer, hvor en eller anden har holdt sin bil på handicappladsen, selvom personen ikke har et handicapskilt. Det har gjort, at vi har skullet holde langt pokker i vold. Hvor er det bare pisseirriterende.
Det er bare ét af mange eksempler – som Anemone helt sikkert ikke er alene om at have oplevet – hvor det manglende hensyn springer i øjnene.
”Hun har gjort sig umage”
Anemone har aldrig tænkt, at hendes mor var meget anderledes end andre.
- Hun har CP, ellers er hun velfungerende, siger hun.
Hun kan heller ikke mindes et tidspunkt, hvor Anitas CP har gjort, at de er gået glip af noget vigtigt. Der har aldrig været sure eller opgivende miner. Hvis de tog på kanotur, måtte det bare tage lidt ekstra tid for Anita at komme ned i kanoen. Og på familiens skiferier sad Anita klar med varm kakao, når de andre kom ned fra pisten:
- Hun har gjort sig umage for, at hendes handicap ikke skulle påvirke mig som barn. Der er nogle ting, der er besværlige for hende, men hun har altid fået det til at fungere, siger Anemone og tilføjer efter en kort pause:
- Jeg har aldrig følt, at jeg har haft afsavn.
Mors behov kom sidst
Hvis man rigtigt vil forstå, hvordan det er at være Anemone og Anita; Hvordan det er at være barn til en forælder med CP – så er der en vigtig tilføjelse her. Anemone fortsætter:
- Men jeg har kigget på et menneske, som har haft afsavn.
Som hun også siger det et andet sted under vores interview:
- Jeg kan være ked af det på hendes vegne. Man vokser op og ser et menneske, som man elsker, som er ens tætteste, som har nogle udfordringer.
Alt det, som mor tager i stiv arm, med humor, med styrke, med oprejst pande. Anemone beskriver igen og igen Anita som en fantastisk mor, en kærlig mor, en mor, der har gjort alt det rigtige, alt hvad hun kunne – næsten mere til – for at CP’en aldrig skulle komme i vejen.
Og det er lykkedes. Anemone er blevet sat først, altid, for sådan en mor er Anita. Men, den omsorg for andre, som CP’en har været med til at give Anemone, stiller et sagte spørgsmål: Hvad har min mor tabt ved at sætte sig i anden række?
Det er et spørgsmål, Anemone stiller sig selv, nu hvor hun selv er blevet mor til to børn på 3 og 6 år. Som hun selv siger:
- Jeg kan se nu, hvor svært det er at være forælder. Hvor meget jeg sætter mine behov til side for mine børn. Før gik jeg ud med mine venner og dyrkede mine egne interesser. Nu bliver de ting nedprioriteret til fordel for mine børns behov.
Anemone fortæller, at selvom hun gør det med stor glæde, så kan det også være hårdt.
- Det har givet mig en kæmpe respekt for Anita, for den mor hun har været for mig.
Faktabokse
Om Anemone
Anemone Nielsen er 37 år og bor på Christiania i København sammen med sin søn Vester på 7. Til daglig er hun studerende.
