BPA, borgerstyret personlig assistance, har altid været en kronjuvel i dansk handicappolitik og for mange af CP Danmarks medlemmer.
En kompensationsordning, hvor mennesker med svære fysiske handicap tilbydes mulighed for at ansætte personlige hjælpere, som - med den fleksibilitet kun menneskelig hjælp kan tilbyde - giver personer med selv et meget stort hjælpebehov mulighed for at leve en selvstændig og selvforvaltet tilværelse.
I snart 50 år er BPA-ordningen udkommet i forskellige versioner, men altid med det formål at give nogle af vores hårdest udfordrede medborgere et frihedsbrev til egen tilværelse. Men ordningen er presset i knæ.
BPA-ordningens hverdag er blevet en kamp for overlevelse. Kommunernes pressede økonomi, manglende forståelse for ordningens DNA og måske også en lille snert af smålighed har sendt ordningen i frit fald.
Situationen er helt uholdbar
Vores rådgivning kan stort set dagligt melde om frakendelser, revisitationer og nedskæringer, manglende tilkendelse og bureaukratiske benspænd, som underminerer og udhuler idéen med BPA.
Nogle får ikke ordningen, fordi myndigheden hævder, at de ikke kan fungere som arbejdsleder, flere og flere af hjælpertimerne bevilges som passive rådighedstimer, man fanges hjemme ventende på sundhedsplejen, fordi hjælperne ikke må udføre selv banale ”sundhedsfaglige” tiltag, og indlægges man på sygehuset, risikerer man at skulle fyre sit hjælperteam, fordi de ikke må fungere som hjælpere på hospitalet.
Alt sammen obstruktioner, som piller BPA-ordningen fra hinanden ved at hakke den op i småbider, der gør det umuligt for borgeren at tilrettelægge sin egen dagligdag og tilværelse.
Borgerstyret personlig assistance er ikke længere borgerstyret. Det styrende princip er økonomiske og teknokratiske logikker, som er totalt ufølsomme over for det, der er kernen i BPA.
Parallelt har kommunerne successivt reduceret administrationsbidraget til de virksomheder, der løfter arbejdsgiveransvaret for borgere, som ikke selv kan eller vil påtage sig opgaven.
I mange kommuner er administrationsbidraget nu så lavt, at virksomhederne siger nej tak, fordi de ikke kan få dækket deres omkostninger. Konsekvensen er, at borgerne enten tvinges i armene på useriøse virksomheder eller slet og ret ikke kan få den BPA, de er berettiget til. Situationen er helt uholdbar.
Jeg opfordrer derfor indtrængende socialminister Astrid Krag til at indkalde Kommunernes Landsforening (KL), brugerorganisationer, faglige organisationer og brancheorganisationer til en fælles indsats for igen at få sat borgerstyret personlig assistance tilbage på sporet.
Pia Allerslev, landsformand i CP Danmark
