Af Frands Havaleschka
- Før vi valgte at få et barn, vidste vi godt, at det var forbundet med mange udfordringer for mig, men også at det var noget, der kunne løses, fortæller Asta Kingo Bjerregaard, der har svært ved at bruge højre hånd og kun ved hjælp af en benskinne er i stand til at gå korte distancer.
Astas udfordringer betød, at hun allerede som 18-årig fik tilkendt pension, men det har ikke afholdt hende fra senere at blive HG-student og tage en uddannelse som kontorassistent.
Til den daglige håndtering af et barn havde Asta behov for hjælp af sin mand, Rasmus. Og parret regnede med, at Rasmus ville få tildelt Astas barsel eller i hvert fald fik mulighed for at hjælpe til i hjemmet den første tid. Men det viste sig ikke at være tilfældet.
Da Asta havde født Mille, en sund og rask datter i oktober 2017, blev den usvigelige glæde hurtig afløst af frustrationer og et surt, langt forløb, hvor jurister og alle mulige instanser var involveret i deres familieliv.
Ingen barselshjælp fra faderen
- Det viste sig, at min mand, som i en periode havde arbejdet som vikar, ikke kunne få barselsorlov. Han manglede tre dage i at opfylde kriterierne til en barselsorlov, og til trods for sundhedsplejerskens klare opfordring til, at faderen fik mulighed for at hjælpe til i hjemmet, holdt kommunen hårdnakket fast i beslutningen, fortæller Asta.
- De påstod, at jeg ikke hørte ind under nogen paragraf i lovgivningen, hvilket betød, at jeg i stedet blev henvist til at bruge hjemmehjælpere. Det ville f.eks. sige, at jeg skulle ringe til hjemmehjælpen, hvis vores datter græd. Det var vildt frustrerende og slet ikke nogen holdbar løsning i vores verden, fortæller Asta.
I stedet for at Mille skulle udsættes for alle mulige fremmede, havde den bedste løsning været, at Asta selv kunne få lov til udpege hendes mand som sin hjælper. Men det havde hun ingen ret til, vurderede kommunen.
Enden på historien blev, at Astas mand måtte gå hjemme uden løn i det første år. I den periode levede familien af Astas pension og en smule opsparing. Det var en uholdbar situation, som familien naturligvis ankede.
Medhold i klage men tiden var gået
Månederne gik, og efter en lang sagsbehandlingstid kom Ankestyrelsens dom. Den gav familien medhold i, at Asta havde ret til at udpege sin mand som hjælper. Men den afgørelse nåede familien desværre ikke at få glæde af, da den først faldt efter, at datteren var blevet et år og var begyndt i vuggestue!
- I dag, hvor Mille er blevet 3 år, nyder vi vores datter hver dag i fulde drag, men kunne godt have været det stressende år foruden, understreger Asta.
- Tidligere har jeg fået lidt hjælp af min mor, som bor i nærheden, men jeg har længe selv haft mulighed for at aflevere og hente Mille i vuggestuen. Jo større hun bliver, jo flere ting kan jeg efterhånden gøre med hende.
- Det kan godt være, at jeg ikke kan gå så langt, og at jeg ind imellem bruger kørestol, men man finder hurtigt sine egne rutiner, og hvad der virker for en, slutter Asta, der ikke vil afvise, at familien senere vil blive udvidet med en lillebror eller -søster. Nu har familien i hvert fald Ankestyrelsens dom for, at de selv har mulighed for at udpege en hjælper.
Fakta om Asta
Asta Kingo Bjerregaard er 35 år og har cerebral parese, der giver overekstremiteterne udfordringer i højre side og underekstremiteterne i venstre. Asta har været sammen med sin mand Rasmus i 16 år og parret, der bor i Aarhus, har været gift i seks år.
