Det er ikke hverdagskost, at CP Danmark klager over en kommune til Ankestyrelsens Tilsyn med kommunerne. Ja, faktisk er det kun sket én eneste gang. Men vi gjorde det, sammen med to andre organisationer, fordi vi mener, det er af stor principiel betydning, at kommunerne holder sig fuldt og helt inden for stregerne, når de melder deres serviceniveau ud gennem en kvalitetsstandard. Det gør kommunerne, fordi der er et vist fortolkningsrum i serviceloven.
Derfor er det reelt nok, at kommunerne melder ud, hvor i spændet de placerer sig. Men det er fuldstændig grundlæggende for retssikkerheden, at det serviceniveau, som meldes ud, er lovligt. Kvalitetsstandarder bruges rutinemæssigt af sagsbehandlerne som politisk rettesnor for kommunens serviceniveau. Og borgerne bruger kvalitetsstandarden til at vurdere, om det overhovedet giver mening at søge om en given hjælp.
CP Danmark, Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund klagede til Tilsynet over to kommuner, som, på trods af vores opfordringer, ikke ønskede at tilrette deres kvalitetsstandard på BPA, som vi hævdede var ulovlig.
Nu har vi så - 28 måneder senere - fået svar fra Tilsynet. I sig selv en helt uacceptabel sagsbehandlingstid – og da svaret kom, var det mildest talt utilfredsstillende. Ikke fordi Tilsynet ikke gav os medhold, men fordi sagsbehandlingen var summarisk og overfladisk. Tilsynet havde spurgt kommunerne, hvorvidt de var enige i vores kritik.
Da kommunerne ikke uventet svarede, at det var de ikke, og at de, uanset hvad der står i kvalitetsstandarden, altid foretager en ”konkret og individuel vurdering”, lukkede Tilsynet sagen. Efterfølgende har Tilsynet i et debatindlæg i Altinget forklaret, at deres tilsyn er ’fremadrettet’.
Det vil sige, at Tilsynet ikke nødvendigvis forfølger evt. urigtige oplysninger i kvalitetsstandarden og de konsekvenser, det kunne have haft på tidligere afgørelser. I stedet fokuserer Tilsynet på, at kommunernes praksis er lovlig og garanterer, at de fremad rettet altid sagsbehandles på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Konsekvensen er, at kommunerne omkostningsfrit kan skrive stort set, hvad der passer dem i deres kvalitetsstandarder – og dermed reelt bruge kvalitetsstandarden til at holde ’kunderne ude af butikken’.
Og når der tilmed går, som i vores sag, næsten 2½ år, inden Tilsynet overhovedet reagerer - og reagerer med et ’fremadrettet’ tilsyn - så er der jo en åben ladeport for at bruge kvalitetsstandarder efterspørgselsregulerende. Der er en uacceptabel retstilstand. Hvis vi skal have tillid til Tilsynet, så må det selv følgelig også bagudrettet påtale ulovlige kvalitetsstandarder og insistere på, at sager, som kan være afgjort med udgangspunkt i en ulovlig kvalitetsstandard, genoptages og genvurderes.
Det er nu tydeligt for enhver, at det gør de ikke – men det må vi være med til at sikre, at de kommer til at gøre i fremtiden. Derfor er ovenstående endnu ét af de - efterhånden mange - områder, der er på dagsordenen, når jeg og andre mødes med politikere på Christiansborg.
Pia Allerslev Landsformand
