Af Sinne Thaysen
Gustav har cerebral parese. Han bruger kørestol, er normal intelligent, men har nogle kognitive vanskeligheder, som gør ’normal’ skolegang vanskelig. Igennem hele sit skoleforløb har han zigzagget imellem almen skole og specialklasser og var ikke i trivsel nogen steder og havde ej heller venner. Da han nåede 8. klasse, begyndte vi at lede efter alternativer.
Så hørte vi planerne om at starte en ny specialefterskole i vores område, og vi gik ind i kampen for at få den op at stå. Deres motto er: Alle kan noget.
Kvie Sø Efterskole ligger tæt ved Ansager (mellem Varde og Billund), og bygningerne har tidligere rummet en døgn- og aflastningsinstitution for børn og unge med handicap. Rammerne var derfor bestemt egnet til kørestol, og dét var én af grundene til, at vi valgte Kvie Sø Efterskole.
Svær start på efterskolen
Det har været en meget drøj start på det selvstændige liv for Gustav. At kappe navlestrengen og stå på egne ben har været en hård rejse for Gustav - og dermed også for os forældre. Vores mål for Gustav var, at han skulle opleve, hvor meget han selv kan - og kan lære - når han ikke har sine forældre at læne sig op ad.
Det første halve år blev der grædt mange tårer, og vi vaklede jævnligt i troen på, om dette nu var det rigtige for Gustav. Men vi har holdt fast i målet om frigørelse og større selvstændighed, og vi synes nu, at vi er kommet godt fra start.
Gavn af systemer og rutiner
Det er blevet tydeligt for Gustav, hvor stor gavn han har af systemer og rutiner, og hvor meget han kan selv. Vi snakker også løbende om, at selvom han føler sig utryg ved ikke at være hjemme i vante rammer, så kan han lære at føle sig tryg i nye rammer, og at det er en vigtig læring for at kunne leve livet og udvikle sig.
Vi var nået til et ret stabilt sted, da corona-lockdown ramte. Det var en omvæltning at få Gustav hjem igen på fuld tid uden varsel, selvom Gustav så det som en ekstra sommerferie. Tiden hjemme blev (hvis du spørger mor) brugt på alt for meget skærmtid, men heldigvis uden de store bekymringer om coronaens potentielle konsekvenser.
To skridt tilbage
Opstarten til hverdagen efter corona har været som at tage to skridt tilbage i forhold til lysten til efterskole. Konflikter om søndagen, når vi skulle af sted, og ængstelige opkald om utryghed. Vi har været her før og er nu erfaringen klogere, men det er alligevel hårdt, når ens barn ikke trives.
Til næste år er Gustav igen tilmeldt Kvie Sø Efterskole. Det er både skolens og Gustavs andet år, og som det ser ud nu, er der næsten dobbelt så mange elever tilmeldt, som der var det første år. Vi glæder os til at se, om der kommer flere potentielle venner i det nye skoleår, da venskaber også er en kæmpe stor del af dét at blive voksen.
Når Gustav er færdig med efterskolen i 2021, er det planen, at han skal starte på STU. Hvad dét så bringer, ved vi ikke endnu, men vi er begyndt at kigge på mulighederne.
-------------------
3 skarpe til Gustav
Hvilke fag og aktiviteter har været de fedeste?
- Jeg kan mægtig gode lide, at vi ser Ultra Nyt hver morgen og snakker om, hvad der sker ude i verdenen, og så er jeg begyndt at kunne lide matematik. Det har jeg aldrig kunnet før.
Hvordan oplevede du coronapausen?
- Det har været dejligt at være hjemme, men også lidt kedeligt. Det er bare blevet svært at komme tilbage til skolen. Jeg ville gerne se alle igen, men vil helst hjem bagefter.
Hvad er din plan efter opholdet?
- Jeg vil gerne på STU. Jeg vil gerne prøve at komme i praktik på en radio, da jeg godt kunne tænke mig at blive voice actor (stemmer i f.eks. tegnefilm), og vi har snakket om, hvordan jeg kan opnå det. Så jeg har kigget på andre voice actors, og flere af dem er startet i radio.
