AF SOCIALRÅDGIVER LINE MCMONAGLE
I mange familier, hvor et barn eller en ung har cerebral parese (CP), hænger hverdagen i høj grad sammen ved hjælp af tabt arbejdsfortjeneste, som sikrer, at en eller begge forældre kan hjælpe barnet med alt fra daglig pleje til udflugter. Men en bevilling på tabt arbejdsfortjeneste bortfalder den dag, den unge fylder 18 år, og der findes ikke en lignende kompensation for forældre til voksne børn. I rådgivningen får jeg derfor ofte spørgsmål om, hvordan den unges daglige behov for hjælp kan dækkes i voksenlivet.
For nogle unge vil et botilbud være det rigtige valg, mens andre unge bliver boende hjemme eller flytter i egen bolig. For hjemmeboende unge eller unge i egen bolig findes der i serviceloven forskellige muligheder for at få hjælp i hverdagen. Her er nogle af de mest oplagte:
- Borgerstyret personlig assistance
Hvis du, der nærmer dig de 18 år, har et omfattende behov for hjælp i hverdagen, kan det være muligt at få en hjælperordning kaldet “Borgerstyret Personlig Assistance” (BPA) efter servicelovens paragraf 96. Fordelen ved den ordning er, at den kan skabe et grundlag for, at du kan leve så almindeligt og selvstændigt et liv som muligt.
Ordningen omfatter alle behov for hjælp i hverdagen, herunder personlig og praktisk hjælp, ledsagelse og overvågning.
Med BPA-ordningen har du mulighed for selv at ansætte dine hjælpere.
Det er en betingelse, at du kan fungere som arbejdsleder. Det betyder, at du for eksempel skal være i stand til at udvælge hjælpere til ansættelse, udarbejde jobbeskrivelser og vagtplaner, oplære nye hjælpere, afholde personalemøder og instruere hjælperne i det daglige.
Dine forældre kan ikke overtage arbejdslederrollen, men kan godt ansættes i ordningen, hvis du ønsker det.
- Tilskud til at ansætte hjælpere
Hvis du har behov for hjælp i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, men dit behov ikke er stort nok til at få en BPA-ordning, kan kommunen bevilge et kontant tilskud til, at du kan ansætte hjælpere efter servicelovens paragraf 95 stk. 2. Også her skal du være i stand til at være arbejdsleder og kan selv vælge dine hjælpere.
Formålet med ordningen er den samme som for BPA-ordningen, men mange vil i praksis opleve, at ordningen er mindre fleksibel. For eksempel vedrører ordningen om kontant tilskud udelukkende personlig pleje, praktisk hjælp og aflastning. Har du derudover behov for hjælp til aktiviteter uden for hjemmet, skal den ydes efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Det kan for eksempel være ledsagerordning efter servicelovens paragraf 97 eller socialpædagogisk bistand efter servicelovens paragraf 85.
Det betyder, at du typisk skal ansætte flere forskellige folk til at komme få timer ad gangen, og det kan være sværere at få ansat folk til at dække vagterne.
Og hvad så, hvis du ikke selv kan fungere som arbejdsleder for hjælperne – for eksempel på grund af kognitive funktionsnedsættelser? I særlige tilfælde kan kommunen beslutte at udbetale tilskuddet til en af dine forældre eller en anden nærtstående person, som helt eller delvist varetager hjælpen. Det sker så efter servicelovens paragraf 95, stk. 3.
Dine forældre kan ansættes i ordningen i op til 48 timer om ugen – afhængigt af, hvor mange timer, der udmåles. Mange forældre oplever dog desværre, at den udmålte hjælp ikke dækker det reelle behov.
Hvis din forælder eller en anden nærtstående person er arbejdsleder, kan du i særlige tilfælde få bevilget timer til overvågning om natten, men ikke om dagen. Dine forældre kan ikke blive ansat til at varetage overvågning om natten.
- Hjemmehjælp
Har du behov for hjælp mindre end 20 timer om ugen, kan du få hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens paragraf 83. Kommunens hjemmepleje står for hjælpen, men servicelovens paragraf 94 giver dig mulighed for selv at pege på en person til at udføre opgaverne. Hjælperen skal godkendes og ansættes af kommunen, og det må gerne være en forælder.
Hjemmehjælp kan også kombineres med andre tilbud, som for eksempel ledsagelse og aflastning.
Kommunen skal forberede overgangen i god tid
Serviceloven forpligter kommunen til hurtigst muligt efter din 16-års fødselsdag at begynde at forberede overgangen til voksenlivet. Det skal ske for, at den fremtidige hjælp og støtte kan iværksættes umiddelbart efter, du er fyldt 18 år.
Forberedelserne skal gå på tværs af de relevante kommunale aktører og omhandle:
- Behovet for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen
- Uddannelse
- Beskæftigelse/forsørgelsesgrundlag
- Boligforhold
- Sociale forhold
Tip! Hvis din sagsbehandler i familieafdelingen ikke har kontaktet dig eller dine forældre om et overgangsmøde nogle måneder efter din 16-års fødselsdag, så tag gerne selv kontakt og spørg til det.
Kontakt CP Danmarks rådgivere
Hvis du har spørgsmål eller har brug for sparring i overgangen til voksenlivet, er du velkommen til at kontakte vores socialrådgiver eller psykolog.
