Statsministeren er den eneste der med sikkerhed ved, hvornår vi skal til valg. Men det ændrer ikke ved, af det politiske system allerede i august gik i valgkampsmode med kampagner på busser og reklamesøjler, TV-debatter mellem statsministerkandidaterne og politiske forhandlinger, der går i stå, fordi det er vigtigere at positionere sig frem mod valget, end at indgå i politiske aftaler. Det er den politiske virkelighed - og den virkelighed vi vil se ind i til efter et valg.
Derfor er det en politisk hovedprioritet lige nu, at sikre, at vores vigtige igangværende handicappolitiske mærkesager huskes og bæres med over på den anden side af valgdagen - og uanset regeringskonstellationen, bliver en del af en ny regerings politiske program.
Det gælder først og fremmest den politiske opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde. Handicapområdet er i laser. Det ved alle der har en sag i kommunen – og det kan ingen, der følger debatten være i tvivl om. Skulle der være en enkelt tvivler, så kom Rigsrevisionen i foråret med en voldsom kritik af forvaltningen på handicapområdet.
Men forhandlingerne om den helt nødvendige reform er strandet. Vi er enige med regeringen i, at en specialeplan, som foreslået, er en vigtig del af løsningen. Men en specialeplan uden en reform af visitationen og en finansiering, er helt meningsløs. En gestus uden indhold – en raket uden sprænghoved.
Men det er ikke kun den store og helt nødvendige reform, der risikerer politisk glemsel. Den nuværende regering har lovet en officiel undskyldning til de efterlevende efter særforsorgen. En sober og grundig udredning dokumenterer omfattende overgreb på individer og et massivt systemsvigt. Den uret går ikke væk – ligeså lidt som nødvendigheden af en undskyldning – blot fordi der udskrives valg.
Der samme gælder en række vigtige politiske aftaler, som er indgået, men ikke udmøntet. Det gælder aftalen om en forbedret STU, forbuddet mod brug af rådighedstimer i BPA om dagen og afskaffelse af aldersgrænsen ved bevilling af hjælp til overvågning om natten efter §95.
Det er helt afgørende reformer og vigtige ændringer med vidtgående betydning for mennesker med cerebral parese. De må ikke gå i glemmebogen i valgkampen. Vi har simpelthen ikke råd til at tabe flere års arbejde for bedre vilkår på gulvet i en valgkamp.
Hvem er det, eller de partier, som vil tage ansvar og melder sig som hukommelsen, der sikrer, at disse helt nødvendige reformer, bliver del af den politiske dagsorden – også på den anden side af valget?
Pia Allerslev
Landsformand
