AF STINE MØRKEBERG | PRIVATFOTO
Når 21-årige Jasmin Haugaard tænker tilbage på sine år i folkeskole og specialskole, husker hun følelsen af at være bagud i forhold til de andre elever, der enten ikke havde nogen diagnoser eller havde helt andre problematikker end hendes kombination af cerebral parese (CP) og ordblindhed.
Hun følte sig ikke kun bagud i timerne, men også i frikvartererne. For hun gik langsommere end mange af de andre børn, og der var ikke altid faciliteter, som gjorde det muligt at deltage på lige fod i legen.
- I skolegården cyklede de andre børn meget rundt, og jeg fik først sent mulighed for at cykle med på en handicapvenlig cykel. Når vi skulle fra lokale til lokale i skolen, faldt jeg altid bagud. Jeg stressede mig selv ved at forsøge at følge med til alt, og jeg gjorde ekstra meget for at få venner, fordi jeg var bagud med mange andre ting, siger hun.
Jasmin Haugaard er medlem af bestyrelsen i CP Ung, og til april er hun oplægsholder på webinaret ’Ungdomsliv med CP: Venskaber og fællesskaber’. Netop fordi hun selv har oplevet vanskeligheder ved at indgå i venskaber som barn og ung, håber hun, at andre unge med CP kan lære noget af hendes historie. Både fortalt her i CP INDBLIK og på webinaret.
Jasmin Haugaard er 21 år. Til daglig går hun på HF Ordblind i Aarhus og er medlem af bestyrelsen i CP Ung. Her ses hun i Prag, hvor hun sidste sommer var på ferie med sin kæreste.
Veninderne havde ikke tid
Jasmins anstrengelser for at følge med klassekammeraterne resulterede i en form for venskaber. Men det var relationer præget af uligevægt, erfarede Jasmin senere.
- I mine teenageår søgte jeg veninder så meget, at jeg blev undertrykt af min søgen. Jeg gav og gav, lyttede og lyttede, men når jeg så havde brug for, at mine veninder lyttede til mig, havde de ikke tid, fortæller Jasmin.
Dengang kunne hun ikke se det selv, men hendes mor og kontaktlærer gjorde hende opmærksom på det.
- Du giver for meget af dig selv, i forhold til, hvad du får tilbage, sagde de.
Redning på introturen
I 10. klasse kom Jasmin på efterskole i Hobro, hvor hun gik to år på samme klassetrin. Introturen på første år gik til Polen, og den blev et vendepunkt for Jasmin.
- Vi kørte rundt i en turbus, og da vi en aften gjorde et sidste stop for at købe mad, kunne mine ben ikke mere. En af drengene endte med at bære mig ud af bussen, og en gruppe på fem piger støttede mig på skift ved at holde om mine underarme, så jeg ikke væltede. Jasmin griner ved mindet:
- Det var måske lidt overkill at bære mig, men det betød meget, at der for en gangs skyld var nogen jævnaldrende, der hjalp mig, siger hun.
Nye fortrolige
Efter episoden i Polen, inviterede pigerne fra bussen Jasmin over i deres ”hus” på efterskolen, hvor de spillede brætspil og snakkede. Hun blev også inviteret med, når pigerne stod på rulleskøjter.
- Fordi jeg har dårlig balance, kunne jeg ikke løbe med, så jeg kiggede mest på, tog tid på deres løb og snakkede. Men bare det at få tilbuddet og blive inkluderet, betød meget for mig, siger Jasmin og fortæller videre:
- Vi begyndte at dele oplevelser og tanker begge veje. Jeg lyttede til dem, når de fortalte om deres problemer, men de tog også hånd om mig, når jeg havde haft en svær dag. Det var først der, jeg mærkede, hvad det vil sige at have rigtige venner.
Vennerne hjalp også Jasmin, når hun havde brug for en hånd med noget, og de tilbød at købe varer med fra det lokale supermarked.
- Det var guld værd, at de passede på mig og gad sætte sig ind i mit handicap, siger hun.
"Jeg lyttede til dem, når de fortalte om deres problemer, men de tog også hånd om mig, når jeg havde haft en svær dag"
”Jeg har behov for…”
Jasmin oplever, at de nye venskaber på efterskolen fik gode vilkår, dels fordi der var god kemi mellem hende og vennegruppen, men også fordi hun lærte sig selv og sin CP bedre at kende.
- Jeg var sammen med nye mennesker, som stillede spørgsmål til ting omkring min CP, jeg ikke før havde tænkt over. Pludselig skulle jeg forklare, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde. Jeg begyndte at udtrykke mine behov og sige til mine nye venner: ”Jeg har behov for ekstra tid til at tage tøj på” eller ”jeg er træt, så jeg er desværre nødt til at tage tidligt hjem i aften.”
I dag holder Jasmin stadig fast i mange af vennerne fra efterskolen. Derudover er der kommet en håndfuld nye til fra HF Ordblind, hvor hun går i dag.
- Der er også mange i min klasse, jeg ikke har så god kemi med. Men jeg vil hellere have fem venner, der virkelig forstår mig, end at tale med alle uden at være fortrolig med nogen, siger Jasmin.
Fakta:
Mød Jasmin på webinar om venner og fællesskaber
Jasmin er en af to oplægsholdere på webinaret ’Ungdomsliv med CP: Venner og fællesskaber’, som afholdes af CP Danmark 3. april. Kurset handler om, hvordan man kan finde fællesskaber og skabe relationer, når man føler sig anderledes som følge af CP.
