Af Frands Havaleschka
Jasper Teubner er ni år, har cerebral parese og mangler stoffet myelin i hjernen. Det er livsvilkår, som har givet ham mange udfordringer op gennem barndommen. Blandt andet er han meget udfordret på balancen og går med støtte, ligesom sprog, indlæring og temperament kan være svært at håndtere.
Desuden har Jasper komplekse sanseintegrationsforstyrrelser og bliver meget let overstimuleret. Det sker ofte, hvis han færdes i miljøer, hvor han ikke føler sig tryg. Den følelse oplevede han desværre i et tidligere skoletilbud, som hver dag gav ham langt flere sensoriske indtryk, end han kunne rumme.
Det blev for meget. Han var stærkt udfordret, men da han har en lang latenstid og i første omgang blot reagerede ved at trække sig ind i sig selv, opfangede skolen ikke faresignalerne. Reaktionen kom først, når han blev hentet fra skole. Så kom gråden, der herefter udviklede sig til voldsom vrede, skrig og desperation i hjemmet. Det var hans måde at fortælle omgivelserne, at noget var galt.
Jasper trives bedst i læringssituationer i et skærmet miljø én til én. Derfor er han nu startet i Solhjorten, der er en Rudolf Steiner-specialskole, hvor han med få tilknyttede lærerkræfter er den eneste elev i 1. klasse.
Vandet startede udviklingen
Men én ting er indlæring, noget andet er træning, som forældrene er meget bevidste om har stor betydning for Jaspers udvikling og livskvalitet. På den baggrund har familien i flere år praktiseret hjemmetræning for Jasper, hvilket har givet nogle helt unikke muligheder for at stimulere hans udvikling. Familien fremhæver, at netop hjemmetræning efter § 32 er en god mulighed, som man skal være opmærksom på eksisterer.
Men hvorfor ikke kombinere begge dele, tænkte de? Da Jasper allerede som ganske spæd var meget glad for vand, tog forældrene ham med i Helsingør Therm, der er et privatdrevet varmtvandsbassin, som holder en konstant temperatur omkring 33 grader. Dengang var han blot et år, men ellevild hver gang han nærmede sig det behageligt varme vand.
Med en fysioterapeut som træner er denne succesoplevelse fortsat lige siden. For tre år siden overtog børnefysioterapeut Katja Meyendorff svømmeterapien med Jasper, og hun har kontinuerligt arbejdet med at forbedre hans funktionsniveau på alle parametre, herunder forbedre hans sanseintegration.
Det betyder blandt andet, at Jasper nu er gået fra at svømme med bælte til at svømme uden hjælpemidler. Han nyder at bevæge sig rundt i vandet og lave alle de øvelser og lege, som Katja Meyendorff anviser med sprog og håndtegn, der giver tydelighed i vandet. Blandt andet er han rigtig glad for at dykke, snurre rundt og puste bobler i vandet.
- Da han startede, havde vi forældre ikke en forestilling om, at Jasper ville kunne lære at svømme selvstændigt, indrømmer Jaspers mor, Jeanne Teubner.
- Men Katja havde troen på Jaspers potentiale. Hun er fantastisk til at se mulighederne og dygtig til at gøre træningen sjov og motiverende, så det har været helt fantastisk at opleve Jaspers gode udvikling i vandet.
En time med god kontakt
Til træningen i varmtvandsbassinet, der hver gang varer en hel klokketime, er både Jeanne og Katja i vandet sammen med Jasper. De supplerer hinanden med øvelser og opmærksomhed og kan henholdsvis sende ham afsted og modtage ham i de forskellige øvelser, der kræver det.
- Det gode ved vandet og det lille bassin med få synlige redskaber er, at det giver ham en fast ramme at agere i. Vandet omslutter Jaspers krop og hjælper ham til bedre at kunne mærke sig selv. Han kan således flere ting i vand end på land, og i vandet kommer man i kontakt med ham på en rolig måde, fortæller Katja Meyendorff, der arbejder med at samle fokus på kroppen, således at han får en bedre kropsfornemmelse, lettere aktiverer sin krop og bliver mere selvstændig og selvhjulpen.
- Jasper har brug for forudsigelighed og gentagelser, derfor er programmet sammensat af et begrænset, men nøje udvalgt antal øvelser og rekvisitter, opvarmningen kan f.eks. være sang og sanseintegrerede øvelser med f.eks. faste tryk og rul med en pigbold på ydersiden af arme, ben og ryg, fremhæver Katja Meyendorff.
Derefter bygges der på med at svømme, dykke, der træner hjernen og iltoptagelsesevnen, samt øvelser, der stimulerer de vestibulære sanser (balancen), blandt andet ved at dreje rundt om sig selv i vandet.
Katja Meyendorff understreger, at netop træningen af iltoptagelsen er vigtig for at øge indlæringsevnen og forbedre de kognitive færdigheder. Og ligesom med alt andet; jo mere du træner, jo bedre bliver du – men det skal være sjovt samtidig.
Højt humør i bassinet
Jaspers element er vand, og det har mange fordele. Han får pulsen op, bevæget hele kroppen, ligesom han får arbejdet med sin udholdenhed, styrke, bevægemønstre og åndedrætsøvelser. Det hele bliver leget ind i programmet, men er så intensivt for ham, at det kræver en lur på 1-1½ time efter bassintræningen.
Intensiteten og glæden i vandet fik bladets udsendte lejlighed til at overvære en formiddag i januar. I stort set hele timen kvitterede Jasper med højlydte glade grin og udbrud, når Katja lagde an til de forskellige øvelser og lege. Glæden ved at være i det varme vand var ikke til at tage fejl af.
Og der er ingen tvivl om, at stod det til Jasper, ville han ønske, at han hver dag fik muligheden for at komme en tur i varmtvandsbassinet. Men en gang ugentligt kan også gøre meget. I hvert fald er det tydeligt for hans omgivelser, at svømmetræningen kan overføres til hans dagligdag. Jasper har fået mere selvværd, større selvtillid og en stor bevægelsesfrihed ved tanken om at kunne selv, og han kan lettere overskue små legefællesskaber med andre børn.
Samtidig kan det ses, at han har fået en stærkere kropsholdning og en bedre gangfunktion. Og det stopper ikke her. Det er hverken Katja eller Jeanne i tvivl om.