Af Sigrid Stilling Netteberg, 28 år, udviklingskonsulent i DUOS
Min krop kan ikke leve op til idealerne. Den har sine egne skæve vinkler, og mine manglende muskler får enten min krop til at hænge eller se for spinkel ud. Jeg har både hadet og skammet mig over det. Det er et fysisk bevis på, at min krop er en begrænset krop. Nogen ville kalde min krop for en normafvigende krop.
Altså en krop der afviger fra normen. Jeg bryder mig ikke om det ord. For det indikerer, at der findes en ”normal” krop, og at det er den rigtige krop, og alle kroppe, der afviger fra denne, er forkerte. Men det, synes jeg helt ærligt, er fucked op.
Særligt fordi vores forestillinger om, hvad der er en ”normal” krop, skabes af alle de kropsidealer, vi ser i medierne. Min pointe med dette er, at alle, handicap eller ej, har kroppe, der afviger fra dette ideal. Derfor kan jeg bedre lide at kalde det, at vi alle har idealafvigende kroppe. Det vil sige, at alle i en eller anden grad skammer sig, fordi de føler, at deres krop er anderledes.
Vi kan ikke gemme vores krop væk
Nu skal det heller ikke lyde som om, alt er relativt, og oplevelsen af kropsskam er ens for alle. For det mener jeg bestemt ikke. Mennesker, der ikke har et fysisk handicap, er så heldige, at de kan gemme deres idealafvigelser under tøjet. Det kan vi med et fysisk handicap ikke. Vi bærer vores idealafvigelser, så alle kan se dem hele tiden.
Det resulterer i, at vi dagligt bliver udsat for det klassiske elevatorblik, eller folk der vender på gaden for lige at få det hele med. Jeg tror, at grunden til, at de kigger, er, at vores kroppe ikke særlig ofte er repræsenteret i det offentlige rum. De kigger, fordi det er noget ukendt. De kigger, fordi vi viser dem vores idealafvigende krop. Den vi som samfund ellers er vant til at gemme væk.
Mere kropsaktivisme, tak!
Nu er jeg så nået dertil i artiklen, hvor jeg bør komme med mit bud på, hvad vi kan gøre for ikke at lade os styre af kropsidealerne og forestillingen om rigtige og forkerte kroppe. Her kunne jeg typisk lave en opfordring til, at medierne bør tage ansvar for dette og vise flere mangfoldige kroppe på tv, serier og film. På den måde bliver folk vant til at se mangfoldige kroppe i gadebilledet, så jeg slipper for, at de stopper op og kigger efter min. Men det er ikke min eneste opfordring.
For i dag er det heldigvis ikke medierne, der bestemmer, hvad vi skal se på. På de sociale medier bestemmer vi det (næsten) selv. Særligt på Instagram er der en stigende tendens til, at mange forskellige mennesker viser billeder af deres idealafvigende krop. De kalder sig kropsaktivister og kæmper for, at vi får et mere mangfoldigt billede af menneskekroppen.
Jeg er begyndt at følge mange af dem, og mit feed er fyldt med mange fl otte og forskellige kroppe. Det har givet mig en bevidsthed om, at min krop også er flot, som den er, og ikke så anderledes som jeg gik og troede, for der er mange andre, hvis krop har skæve vinkler og tynde og tykke steder. Jeg tror, det er vigtigt, at man har noget at spejle sig i, så man føler sig mindre alene.
Personer der er spændende at følge
Hvis du har lyst til at få et mere kropsmangfoldigt Instagram-feed, vil jeg for eksempel foreslå, at du følger Ruby Allegra (@rvbyallega), der er en australsk kvinde, som sidder i kørestol. Hun tager rigtig mange flotte billeder af sin skæve krop. Sofie Hagen (@sofi ehagendk) er en dansk komiker, der bor i London. Hun er medstifter af foreningen FedFront, som arbejder for, at det ikke skal være et tabu at have en tyk krop.
Jeg kan også nævne Ulrikke Falck (@ulrikkefalck), som de fleste måske kender som Vilde fra den norske serie SKAM. Hun har en spiseforstyrrelse, arbejder for en mere mangfoldig opfattelse af kroppen og har flere gange skrevet om handicap på sin profil. Disse kvinder og deres fremstilling af deres kroppe har fået mig til at tænke over, at det handler om at blive vant til at se mange forskellige kroppe og se dem blive omtalt positivt.
Vi er så vant til så meget bodyshaming fra de traditionelle medier. Jeg elsker, når disse kvinder dukker op i mit feed og fortæller om, hvor meget de holder af deres krop. Det inspirerer mig til at gøre det samme. Det er så vigtigt, at vi begynder at se flere forskellige kroppe i hverdagen. Kun på den måde kan vi gøre op med de fucked up kropsidealer!
