Først vil jeg sige tusind tak for den fine velkomst, jeg har fået i CP Danmark og i foreningens hovedbestyrelse, og tak for valget til landsformand. Jeg er både glad og stolt og vil gøre alt for at leve op til forventningerne. Der bliver i de kommende år nok at tage fat på. Og jeg er klar.
Jeg tror, vi er rigtig mange, som forbinder det at blive forældre og få børn - at bidrage til fremtiden gennem en næste generation - som en central del af det at blive voksen.
Sådan er det, uanset om man har en funktionsnedsættelse eller ej. Og jeg er også helt sikker på, at alle de mange store og små spørgsmål, bekymringer og glæder, som følger med forældreskabet, på de fleste og længste strækninger er fuldstændig de samme.
Men bliver man forælder og har cerebral parese, så er der også en række særlige udfordringer knyttet til rollen som forældre. Det kan være helt praktiske udfordringer ved amning, bleskift eller aflevering i børnehave. Eller det kan være talevanskeligheder, som gør forældremøder svære, eller kognitive udfordringer, som gør det svært at hjælpe med lektierne.
Det må bare ikke stå i vejen for, at mennesker med CP tør vælge at blive forældre - og kan lykkes som forældre. Derfor er det helt afgørende, at de kompenserende støttemuligheder understøtter og hjælper unge voksne til at turde og kunne fungere som forældre – og vigtigt: at det ikke forventes, at den anden forælder bare tager over og laver dobbelt arbejde.
Det er derfor helt essentielt, at man som forældre tør række ud og bede om hjælp. Det kan desværre være en udfordring. For det handler ikke kun om teknisk og praktisk hjælp. Det handler også om det mindset, vores medlemmer møder hos de kommunale sagsbehandlere.
Alt for ofte hører vi om forældre, som lever i konstant frygt for at få betvivlet deres forældreevne, fordi de har brug for hjælp til at udfylde forældrerollen. Hvis du ikke kan løfte dit barn, hvis du ikke kan skifte en ble eller håndtere både en barnevogn og en rollator samtidig, hvordan skal du så kunne være en god mor eller en ordentlig far?
Konsekvensen er, at man holder op med at spørge om hjælp og holder sin usikkerhed for sig selv, fordi man frygter, at ens behov for hjælp ender som en sag om forældreevne. Og den frygt er bestemt ikke blevet mindre af det meget fokus på flere og tidligere tvangsfjernelser og tvungen bortadoption.
Og gribes man først af den frygt, så kan en rigtig ond spiral være sat i gang. Derfor er det helt afgørende, at de kommunale sagsbehandlere møder vordende og nybagte forældre med en attitude, som tydeligt signalerer, at vi er her for at hjælpe og for at få dig til at lykkes. Læs mere i vores tema, som netop denne gang adresserer de glæder og udfordringer, der følger af at blive forældre, når du samtidig har CP.
Pia Allerslev, landsformand
