Af Emil Bak Nielsson
Sikke en sensationshungrende jubelidiot af en journalist der har strammet den rubrik til det absolut yderste. Og nu sidder jeg så her midt i den koreograferede læsefælde. Med en artikel foran mig der, formentlig i fraværet af velreflekterede overvejelser og saglige argumenter, udelukkende fører bevis for, at clickbait-journalistikken lever i bedste velgående.
For hvordan kan mit handicap give en fordel på Harvard, London School of Economics, Berkeley eller en fjerde eftertragtet drømmeskole? Og hvordan filan skal jeg i det hele taget kringle at komme ind på en af de skoler med mine forudsætninger, der allerede inden 100-meterløbet om optagelse er negativt korrigeret af biologiens svar på Konkurrencestyrelsen?
Sådan tænker du formentlig med rette lige nu. Det ville jeg i hvert fald selv have gjort for tre et halvt år siden - halvvejs igennem et basisstudium på Roskilde Universitet med en rygsæk, hvis vægt føltes ubærlig tung. Tynget af nederlaget fra halvandet år forinden at være droppet ud af CBS og fra neomarxistiske bøger om arbejderens tingsliggørelse anno 1920, hvis tykkelse synes at konkurrere side om side med deres ligegyldighed.
Hent ny energi og inspiration i udlandet
Med andre ord er der på det tidspunkt temmelig langt til et senere udvekslingsophold på London School of Economics og ISC Paris, hvor jeg havde professorer, der semesteret inden underviste på Harvard University. Når jeg opfordrer alle ligesindede til upåagtet uddannelses- eller ambitionsniveau at tage minimum et semester i udlandet, skyldes det meget simpelt, at opholdene har været de absolut sjoveste og mest lærerige i min studietid.
Måske fordi mine kompetencer langt fra faldt igennem i en international kontekst. Eller måske fordi jeg naturligt var nødsaget til at rette ryggen lidt ekstra over 2.000 kilometer væk fra barndomshjemmets varme kødgryder og moderlige omsorg. Eller måske fordi jeg overvandt frygten for ikke at kunne klare mig på egen hånd og på trods af ubarmhjertigt høje parisiske kantstene, tunge brostensbelagte gader og til tider kummerlige elevatorforhold fik det hele til at fungere.
Men når jeg anbefaler andre, der ligesom jeg selv lever med et handicap, at hente ny energi og inspiration i et udlandsophold af kortere eller længere varighed, så skyldes det også, at vi har nogle helt unikke kompetencer og fordele, som vi ikke bør snyde os selv for at bringe i spil.
Sprog og karisma
En af dem er evnen til at gå i høj som lav med træsko på eller kogt ned til et enkelt ord - charme. Af den slags som man ikke kan læse sig til i en bog. Men som kun kan oparbejdes ved dag efter dag at være mål for afklarende, idiotisk, fordomsfuld eller sympatisk nysgerrighed.
På egen krop har jeg erfaret, hvordan jeg har været nødsaget til at erstatte det, som jeg ikke har i benene, med mit sprog. Et sprog og en karisma, der er blevet afgørende for, at jeg på udveksling fik et netværk af personer fra Mexico, Holland, Tyskland, USA, Italien og en række andre lande. Venner, der trådte til, når jeg missede noterne til en forelæsning eller ikke kunne hitte rede i, hvilke papirer der skulle til for at åbne en fransk bankkonto.
Fonde hjalp mig på vej
En anden fordel er luksussen, at kunne tage sig tid og råd til at disponere det væsentlige, studiet. Jascha, Willy Kunst, Vanføre og Elsass. Fornavne på nogle af de fonde, der har haft en afgørende betydning for, at jeg kunne gå på eftertragtede, dyre skoler og bo tæt på campus. Ligesom jeg, modsat mine studiekammerater, ikke har været tvunget til at optage evig gæld eller slide mig selv halvt ihjel som pizzabud ved siden af studiet.
Ser jeg på min søster, der ikke har haft samme privilegium (og det er det virkelig) at kunne søge lige så målrettede fonde som jeg i sin søgning, og de over 100 afslag hun fik til følge, tror jeg faktisk ikke, at jeg nogensinde var kommet af sted uden hjælp fra ovenstående fonde. Og den helt gode nyhed er, at de står klar til også at hjælpe dig. De er der for det samme.
Hvordan giver jeg en passende smart afrunding på indeværende artikel. Måske ved at slutte som det startede - ved at presse citronen og proklamere, at udlandsophold er en stærk investering i dit CV og fortæller en kommende arbejdsgiver, at du både har internationalt udsyn, robusthed og agilitet. Eller som romantikeren, der kan berette, at et af opholdene faktisk også bærer ansvaret for, at jeg mødte min kæreste Cecilie, som jeg nu har været sammen med i tre år.
Eller måske bare hverken som karriererytteren, jubelidioten eller romantikeren, men bare realisten der kan berette, at det er usvigeligt hårdt at stable en tilværelse på benene væk fra de trygge rammer, men at alle de høje kantsten og ture op af uendelig lange trapper uden elevator er det værd. Derfor er der kun en ting tilbage at sige: Kom af sted!
5 gode råd til at komme af sted på udveksling:
1. Vær ikke bange for at spørge om hjælp. Du skal ikke vide alt – langt fra faktisk. Brug en ven, familiemedlem eller måske bare mig som parringspartner, når dine praktiske bekymringer skal elimineres.
2. Lad dig ikke slå ud af afslag. Det får alle. Jeg kom ikke ind på min 1. prioritet i første hug i Frankrig, ligesom jeg efter afslag stadig har Harvard til gode. Op på hesten igen, udbuddet af spændende lærerige kurser og skoler er enormt og til alle niveauer.
3. Legatsøgning tager tid. Jo mere konkret du kan blive omkring, hvilken forskel lige præcis den pågældende fond kan gøre for dig og gerne andre desto bedre. Glem standardansøgninger og sæt dig ind i, hvad den enkelte fond lægger vægt på.
4. Start i god tid. Jeg hader mig selv for overhovedet at skrive det her, men overskud på tidskontoen er alpha omega, når man skal balancere med formelle optagelseskrav.
5. Sommerskoler er en god og ofte mere tilgængelig måde at komme ind på de mest eftertragtede skoler på. Efterfølgende har du skabt dig et indtryk og forhåbentligt et navn, der kan gøre det nemmere at tage et ophold af længere varighed.
