Olivia Dahl modtager Helene Elsass Prisen 2025

Olivia Dahl modtager Helene Elsass Prisen 2025

”Jeg blev tidligt opmærksom på fordommene”

Vinderen af Helene Elsass Prisen 2025 ville ikke have noget med handicap at gøre, selvom hun selv har CP. Indtil hun opdagede, at hun kunne være med til at give handicap mere power.

AF STINE MØRKEBERG | FOTOS: MIKAEL LEON SOKOLER

- Du er så sød og sjov – man lægger slet ikke mærke til, at du har CP.

Det er en sætning, Olivia Dahl ofte har hørt op igennem sin opvækst. En velmenende udtalelse, der fløj ud af munden på forskellige voksne, og hver gang undrede hun sig.

- Hvad er det for et kompliment? Hvorfor måtte CP ikke være en del af mig? Og hvorfor skulle der hele tiden være uønsket opmærksomhed omkring det? Spørger den 30-årige samfundsdebattør og ph.d.-studerende.

Det er også den slags spørgsmål, hun kiler ind i større danske medier som DR2’s Deadline, Politiken og Socialmonitor og på debatscener rundt om i landet, når hun jævnligt blander sig i handicapdebatten og udfordrer gængse forståelser af handicap. Alt sammen på baggrund af sit ph.d.-studie i livskvaliteten for mennesker med handicap – og med sin egen erfaring som en ekstra dimension. Og det er netop på grund af sin skarpe evne til at skabe debat og udfordre normerne, at hun 9. april i år modtog Helene Elsass Prisen ved et festligt arrangement i Charlottenlund.

- Jeg er stolt af at have fået debat om forståelser af handicap ind i mainstream medier. For normalt er handicap noget, der figurerer på kanten af samfundet, siger hun, da CP INDBLIK mødes med hende forud for prisuddelingen til en snak om, hvad der driver hende.

 

Et uønsket prædikat

Rammen om interviewet er Olivias toværelses andelslejlighed i Københavns Nordvestkvarter, som hun deler med sin kæreste. I bogreolen står Caspar Erics digte side om side med crip teori, bøger om samfundslitteratur, romaner og kærestens LP’er. Men det er faktisk først de seneste fem års tid, at Olivia har beskæftiget sig med emnet handicap. Som barn lagde hun nemlig mest muligt afstand til det.

- Jeg brød mig ikke om at bære rundt på det prædikat, at jeg havde et handicap. Jeg blev tidligt opmærksom på alle de fordomme, der fulgte med, siger hun.

- Jeg vendte handicapmiljøet ryggen og lod som om, jeg ikke var en del af det. Det var helt sikkert en måde at beskytte mig selv på. Der var aldrig noget positivt forbundet med handicap, så hvorfor skulle jeg identificere mig med det, siger hun.

 

Støttepædagogen

Den strategi blev dog udfordret i perioder, når hun efter operationer havde brug for kørestol eller krykker. På et tidspunkt fik hun i skolen tilknyttet en støttepædagog, som blandt andet skulle hjælpe med praktiske ting i løbet af skoledagen. Støttepædagogen skubbede afsted med Olivias kørestol, men det ville den dengang omtrent otte-årige pige ikke finde sig i. Hun havde selv lavet en liste over venner, der skulle hjælpe med at trille kørestolen rundt, og ingen skulle komme og tage føringen over den uden hendes tilladelse.

- Der var hele tiden en risiko for, at jeg kunne blive gjort anderledes og ikke være ordentligt med. Risikoen var ikke så stor, for jeg var en central person i klassen, men den føltes større, når jeg sad i kørestolen og blev skubbet rundt af støttepædagogen, siger Olivia.

 

Barrierer i samfundet

Situationer som den med kørestolen, støttepædagogen og misforstået ros fra voksne var tidligt med til at give Olivia erfaringer med det, hun i dag kalder for ”barrierer i samfundet”. Det er sådanne barrierer, hun kaster lys på, når hun med udgangspunkt i sine studier stiller op til diverse debatter og skriver artikler i medierne.

Det var mens Olivia studerede sociologi på Københavns Universitet, at hun fattede interesse for handicapområdet. Her blev hun inspireret af crip teori, der netop ser på de barrierer, mennesker med handicap møder i samfundet. Interessen blev også vakt af læsning af forfatteren Caspar Erics digte og af mødet med udenlandske profiler på Instagram, hvor mennesker med handicap viste deres liv frem.

- Der var et power community, hvor folk kaldte sig navne som Cripple Queen og crip on wheels og talte om handicap på måder, jeg end ikke havde forestillet mig, man kunne tale om handicap på. Jeg tænkte, at det sprog måtte bringes til Danmark. Og jeg havde lyst til, at det ikke skulle vente 10 eller 20 år, så jeg besluttede mig for selv at bidrage til det. 

Et positivt fællesskab

Olivia begyndte at interviewe mennesker med handicap, og det blev til grundlaget for hendes speciale. Sommeren 2018 var hun med nogle venner på Folkemødet på Bornholm, hvor hun faldt i snak med flere unge med CP, som på forskellige måder var politisk aktive på handicapområdet. 

- Der var første gang, jeg oplevede at være en del af et positivt fællesskab omkring handicap. Et fællesskab hvor vi var flere, der gerne ville ændre den måde, man ser på handicap på, siger hun.

Mødet med de nye mennesker førte til netværk og endnu mere blod på tanden til at udforske handicapområdet. Først med sit speciale, og siden med sin ph.d., som hun efter planen færdiggør til sommer.

 

Væk fra ensidigt fokus på kroppen

Undervejs har Olivia etableret sig som debattør på den danske debat- og mediescene.

- Grundlæggende har jeg været med til at formidle, hvad problemet med handicap er, og hvem der kan løse det. I lang tid har vi i vores samfund set det sådan, at problemet var i den enkeltes krop. Og vi har prøvet at løse det gennem medicin og operationer. Og der peger jeg så på, at problemet også kan løses gennem politik og med sociale og pædagogiske tiltag – for eksempel ved at sætte ramper op til kørestolsbrugere eller gøre op med fordomme, siger Olivia.

Og nu vidner guldstatuetten af Helene Elsass – fondens stifter – hjemme på reolen om den forskel, Olivia har været med til at gøre som debattør.

- Det er på en måde lidt underligt, at jeg vinder en pris på handicapområdet, når nu jeg har brugt så lang tid på ikke at være en del af det. Men jeg har selv været med til at skabe mig en plads sammen med dem, jeg har stået på skuldrene af: Folk i handicapbevægelsen, de forskere, der har formuleret terorier om crip teori og mange flere. Tilsammen har vi udvidet mulighederne for, hvem der kan vinde sådan en pris, og hvad man kan vinde den på grundlag af. Det er jeg ret stolt af, siger hun med lys i øjnene.

I dag skal Olivia ikke længere kun skæve til udenlandske sociale medier for at finde opslag fra unge med handicap, der oser af power. Et af flere eksempler på det er profilen handipowergirl, som en 17-årig pige dansk pige med CP står bag.

- Det var aldrig sket, da jeg var 13 år! Jeg ser det som et tegn på, at de forståelser af handicap, som jeg og andre har været med til at bringe til Danmark, så småt vinder frem, siger Olivia.

Foto: Elsass Fonden

 

Fakta:

Olivia Dahl

Er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i livskvalitet for mennesker med handicap. Hun er samtidig aktiv samfundsdebattør på handicapområdet. Hun er 30 år og har selv CP.

Privat bor Olivia Dahl sammen med kæresten Frederik Emil Bülow som er jazztrommeslager i en lejlighed i Købehavns Nordvestkvarter.

 

Helene Elsass Prisen

Prisen er Danmarks største på handicapområdet. Den bliver uddelt en gang om året af CP Danmark og Helene Elsass Fonden og bliver overrakt af H.K.H. Prinsesse Benedikte, som er protektor for begge.

 

Gå til top Top