AF STINE MØRKEBERG
Da Magnus Strand havde afsluttet 10. klasse på efterskole, var det et klart ønske for ham at flytte hjemmefra, når han blev voksen. Men han og hans forældre var bekymrede for, om han kunne klare det på grund af de udfordringer, der følger med hans cerebrale parese (CP).
- Jeg var mest bekymret for madlavningen, for jeg havde ikke lavet meget mad før. Min mor mente også, at jeg havde brug for at blive modnet og selv tage kontakt til kommunen, når jeg skulle søge forskellige ordninger, siger Magnus.
For at blive klar til de opgaver, der ventede ham, besluttede han derfor i samråd med sine forældre, at han skulle flytte på botilbuddet Neurorehabilitering Selma Marie som en mellemstation til at bo i egen bolig.
En tryg overgang
Neurorehabilitering Selma Marie ligger i Ølstykke i omegnen af København og er et botilbud med fokus på rehabilitering, hvor mennesker med forskellige hjerneskader i alderen 16 til omtrent 40 år kan bo i en periode, mens de netop træner færdigheder for at kunne leve et så selvstændigt liv som muligt. For eksempel for at flytte i egen bolig.
Mange af beboerne kommer direkte fra at bo hjemme hos deres forældre.
- Vi skaber tryghed omkring overgangen til at flytte hjemmefra, med medarbejdere tæt på, siger neuropædagog Marie Louise Esberg, som arbejder på botilbuddet.
Uddannelse, døgnrytme og tøjvask
Seks forskellige faggrupper af personale samarbejder om at sikre, at beboerne får trænet en bred vifte af færdigheder – for eksempel at vaske tøj, købe ind og lave mad, men også at holde en god søvnrytme, komme til tiden og være en god ven eller kæreste – alt efter de unges individuelle behov. Botilbuddet støtter også beboerne i at komme videre med job og uddannelse og søge om forskellige støtteordninger.
Ingen ristede pinjekerner
I Magnus’ tilfælde har et vigtigt fokusområde været at lære at købe ind og lave mad – både den praktiske del og den del, der handler om planlægning, som han har udfordringer med på grund af kognitive vanskeligheder. På en tur i supermarkedet har han for eksempel brug for teknikker til at holde overblikket og huske både juice, mælk og brød. Noget, han har fået og trænet gennem opholdet.
I køkkenet har personalet hjulpet Magnus med at finde hjælpemidler, der kan gøre det nemmere for ham at rive, skære, åbne dåser og alt det andet, der kan være vanskeligt, når man som Magnus har nedsat funktion i den ene hånd.
- Jeg har også lært, at det fungerer bedst for mig at lave overskuelige retter og dele opgaverne i køkkenet op i underopgaver. Det duer ikke, at jeg skal stå og lave ristede pinjekerner, koge pasta og hakke grøntsager samtidig, siger han.
- Nej, det har vi prøvet nogle gange, hvor du endte med at fægte med gryderne, siger Marie Louise, og begge griner ved tanken om den frustration, det har medført, når Magnus ikke har haft overblikket over processerne i køkkenet.
Har lært at stå fast
Et andet fokusområde for Magnus har været at træne det at være tovholder på sine egne forløb i kommunen.
- Jeg er blevet bedre til at tage kontakt til offentlige instanser. Det gad jeg virkelig ikke før, fordi jeg vidste, hvilken kamp, det var. Det er det stadig, men jeg er blevet bedre til at stå fast, siger Magnus.
Både Magnus’ forældre og personalet har støttet op om udviklingen undervejs. Blandt andet har personalet inden møder og telefonsamtaler skrevet punkter ned, som han skulle huske at tale om.
Under opholdet på botilbuddet har Magnus også styrket sine evner til at kommunikere socialt.
”Opholdet har modnet mig”
Sidste sommer gennemførte Magnus en STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse). For at han kunne få energien til at række til både studie og træning af daglige gøremål, har han indtil videre boet på botilbuddet i fire og et halvt år. Varigheden af et ophold varierer fra person til person.
Både personalet og Magnus selv vurderer, at han nu er så godt som klar til at flytte hjemmefra.
- Opholdet her har modnet mig. Jeg har fået øjnene op for, hvilke muligheder, der er, og hvilke begrænsninger, jeg har, siger Magnus og tilføjer: Det betyder meget for mig at være et selvstændigt individ, der tager vare på mine egne behov ved selv at gøre alt det, jeg kan.
Nu venter han på en egnet lejlighed, imens han sammen med personalet finjusterer sine færdigheder. Når han får en bolig, er det planen, at han skal have socialpædagogisk bostøtte nogle timer om ugen.
