AF STINE MØRKEBERG | FOTO: KATRINE MARIE KRAGH
En dag i 1991 kom en ung udgave af nu 59-årige Per Kæseler hjem fra et møde i ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund, og hans mor spurgte:
- Hvad er du nu blevet valgt ind i?
Mindet får Per til at grine, da CP INDBLIK i sommer mødes med ham i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup.
- Hun spurgte ikke, om jeg var blevet valgt. Det er ret sigende for, hvem jeg er. Jeg kan ikke lade være med at engagere mig, siger han.
Pers mor havde da også ret i sin formodning, for den unge Per var til mødet blevet valgt ind i ungdomskredsens bestyrelse og var indtil for få år siden aktiv i Dansk Handicap Forbund, ligesom han også har engageret sig i Danske Handicaporganisationer i en årrække.
I det hele taget har Per svært ved at lave ingenting, og det præger også hans seniorliv i dag, hvor han er en moden mand på 59 år med ansigtstrækkene indrammet af rynker, et sort brillestel og med et gråhvidt skæg, der når ham til brystet.
Ud over stepperne
Per har cerebral parese (CP), og CP INDBLIK har sat ham stævne for at høre, hvad der udgør et godt seniorliv for ham, og hvilke hensyn han må tage til sin CP nu, hvor han bliver ældre.
Per fortæller om sit aktive liv med politik, hobbyer og ægteskab, imens hans gråblå øjne hyppigt lyser op. Ligesom da han var ung, er det at gøre en forskel stadig centralt for ham. For tiden går han med planer om at stille op til kommunalvalget til næste år som kandidat for SF i Rudersdal Kommune, hvor det især er handicapemner og miljø, der optager ham. Samme dag som interviewet finder sted, skal han til bestyrelsesmøde i den lokale afdeling i SF for blandt andet at drøfte det kommende valg, og han forventer for alvor at gå i gang med forberedelserne nu i efteråret.
- Så skal skoene kridtes og ud over stepperne. Det bliver hårdt, men sjovt, siger han med et stort smil.
Kærlighed og piber
Per er gift med Vibeke, der også har CP. Det var hende, der for over 20 år siden var årsag til, at han ”forlod den jyske muld og blev plantet om på Sjælland,” som han siger. Og samlivet med hende er en vigtig del af det gode seniorliv for ham.
- Jeg har en at dele alt med. Både det gode og det mindre gode. Når jeg gennemgår en personlig krise, er jeg ikke alene, siger han.
Ved siden af politik og kærlighed har Per to hobbyer, som han holder af at bruge tid på: At snedkerere piber og at tage på ture i naturen. Begge dele stammer fra hans vestjyske ophav, hvor han var søn af en snedker, og hvor der var åbne vidder så langt øjet rækker. På det seneste har en tredje hobby også fyldt en del: Han har nemlig lige deltaget i Tour de Elsass – en uge med længere daglige cykelture på strækningen Kolding til Paris i anledning af De Paralympiske Lege.
Pers store hobby er at fremstille og samle på piber. Han kalder det ”god mentalhygiejne”, som hjælper ham til at forebygge udtrætning.
Alderens spor
Det kræver nogle hensyn at leve det aktive liv, som er så vigtigt for Per. For alderen tynger tidligere end for mange uden CP.
- Jeg mærker en hurtigere aldring i min muskulatur. Det begynder at koste lidt flere Ibuprofen og Panodiler indimellem, siger han.
Allerede i sine 40’ere fik Per brug for en ny, kunstig hofte, og nu er den ved at være slidt og begynder at værke. Per oplever også en større grad af udtrætning relateret til CP end tidligere.
- Jeg bliver mere og mere afhængig af min nattesøvn. Mange med CP kender nok, at jo mere trætte, vi er, jo mere ryster vi. Almindelige ting som at hælde kaffe i en kop og drikke den, bliver vanskeligere, siger han.
Pauseknappen
- Hvordan forener du dit aktive liv med, at du bliver mere udtrættet og har flere smerter?
- Jeg ved, at jeg er nødt til at lytte til min krop, for når jeg overhører signalerne, giver det ballade bagefter, siger Per og tilføjer: Jeg er da også spændt på, hvordan det bliver, hvis jeg bliver valgt ind i kommunalpolitik og skal finde energi til en masse møder og læsning. Men igen: Jeg kan ikke lade være, så jeg må sørge for at få hvilet ud indimellem.
Per uddyber, at hans hobbyer hjælper ham til at ”trykke på pauseknappen”:
- Det giver ro at tage ud i naturen, overnatte for mig selv i shelter og stirre ind i bålets flammer. Og at snitte piber giver mig et frirum, hvor jeg kan lade tankerne flyve. Pludselig opdager jeg, at der er gået to timer. Det er en fantastisk oplevelse, og meget afstressende, siger han og forklarer om processen, mens han gestikulerer, som om han sad med træ og værktøj i hænderne.
Hjælpemidlerne og det gode liv
Per vælger trapperne i Handicaporganisationernes Hus og forcerer dem uden støtte fra sin stok. På små ture i byen bliver den som regel hjemme, men på ture i naturen er den fast følgesvend, og nogle gange bruger Per også sin elscooter til formålet. Hjælpemidlerne gør det lettere for ham at leve det liv, han gerne vil, ligesom bilen, der muliggør, at han kan komme til politiske møder og pibemesser.
Alt i alt sætter Per lige nu stor pris på sit seniorliv – også med de udfordringer, som den tidlige aldring giver.
- Det er et godt liv at kunne holde smerterne stangen, at have nok tid til at være sammen med dem, man holder af – og lave de ting, man kan lide, siger han.
