Af Trine Kamp Larsen, kursuskonsulent
Alle børnefamilier har travlt og endnu mere travlt, når der er et barn i familien med et handicap, for så skal der også være tid til undersøgelser, træning og samtaler med kommunen. Søskende kan somme tider føle sig lidt klemt og vil ofte hjælpe forældrene, blandt andet med ikke at være til besvær. Derfor er det afgørende, at forældrene forsøger at give plads til alle børn i familien:
- Børn med en bror eller søster med et handicap får nogle vilde kom
petencer. De lærer at klare mange ting selv, bliver hurtigere modne og selvstændige og de bliver gode til at tage hensyn til andre. Det er alt sammen meget fi nt og sympatisk og godt at tage med sig ud i livet, forklarer Malene Gerd Petersen, der tilføjer, at forældrene har en meget stor opgave i at se det enkelte barn og give det selvstændig opmærksomhed.
Det er opmærksomheden der tæller
Find på nogle ting, som I kan lave sammen. Det behøver hverken at være Tivoli eller skiferie, det er tiden og opmærksomheden, der tæller, så mindre kan altid gøre det.
- Find tid til at lave hverdagsting sammen, fokuser på at skabe situationer, hvor I kan være sammen om noget, måske endda noget, der alligevel skulle gøres. Tryl lidt med sproget og tiden og inviter barnet allerede om onsdagen til indkøb af fredagsslik, så barnet føler, at det har forældrenes opmærksomhed.
- Fortæl, at du glæder dig til at hente fra skole, f.eks. ’jeg henter dig fra skole på mandag, og så går vi ud og køber sko’. Vis barnet, at det selvfølgelig også er i centrum indimellem, også selvom det er noget, der alligevel skulle gøres. Det hele skal ikke handle om barnet med handicap, og det skal man også kunne tale sammen om, understreger Malene.
Hjælp barnet til at tale om sin søster eller bror med handicap Nogle gange er det bare træls at have en søskende, der fylder rigtig meget og ikke er som de andres søskende, vennerne kigger og man har ikke lyst til at have kammerater med hjem. Det har mange børn oplevet.
Det er vigtigt at turde give plads til de følelser, og at skabe et rum hvor man kan tale sammen – gerne med lethed, det er kun farligt, hvis man lader som om, at det ikke er besværligt, krævende og indimellem surt.
- Man kan f.eks. spørge: ’Bedste spurgte forleden, hvordan vi forklarer naboerne om Bjørns handicap. Det kunne jeg faktisk ikke lige svare på. Hvad siger du, når dine kammerater spørger?’
- Det er ok at have nogle øv-dage, det har vi alle. Samtidig skal man øve sig i at holde fast i, at det er de vilkår, som vi har i vores familie og hjælpes om at klare det sammen.
Alternativer kan løsne op
Man kan ikke trylle et handicap væk. Men man kan respektere, når barnet er træt af, at den planlagte biograftur er blevet afl yst på grund af en situation med en bror eller søster.
- Den må man tage på sig som voksen og anerkende, at det er super irriterende og ærgerligt. Rum dit barns følelser og fortæl, at I også havde glædet jer. Find alternativer, der kan løsne situationen lidt op, f.eks. kan man sige ’skal vi ikke ringe efter en pizza - så bestiller jeg billetter til på torsdag i stedet for ’. Find et konkret alternativ, der er mulig indenfor jeres rammer, der tilgodeser barnets behov.
- Respekter, at alle børn har brug for have noget alene-tid og nogle oplevelser sammen med familie og venner, også selvom det betyder, at bror eller søster med handicap ikke kan komme med. Nogle gange er det ok at splitte familien op, nogle gange er det faktisk det bedste, man kan gøre, så alle får en god oplevelse.
Det er ok at snyde (lidt)
De fleste forældre møder den dårlige samvittighed af og til, og det kan være svært at tilgodese alle behov. Men ofte er der et netværk at trække på, og mange søskende kan have stor glæde af deres bedsteforældre eller andre voksne omkring dem, det kan fx være børnenes venners forældre.
Tag en snak med de voksne, som barnet har tillid til, og som kan gøre en forskel for jeres familie, så I får udtrykt, hvilken hjælp og støtte I har brug for og ønsker. Ingen er tankelæsere. Det er vigtigt, at barnet ikke får følelsen af at blive sendt væk, men at det tværtimod oplever en invitation og en forventning om hyggeligt selskab. Man må gerne dreje budskabet lidt, så barnet virkelig føler sig ønsket og inviteret:
- Sig ikke, ’har du ikke lyst til at komme over til mormor’, men sig ’mormor ringede lige, hun kunne super godt tænke sig at bage kage med dig i morgen. Hun savner dig. Har du ikke lyst til at komme over til hende og spise med?’
- På den måde føler barnet sig som noget særligt, og budskabet er sandsynligvis også helt rigtigt, selvom det bliver vinklet lidt anderledes. Så længe barnet føler sig set og taget alvorligt og mærker, at der også er plads til det i familien, er man på rette vej, vurderer Malene Gerd Petersen.
