Af kursuskonsulent Trine Kamp Larsen
Da Camilla blev mor til Alf, der i dag er seks år, havde hun ikke forestillet sig, at hun skulle ende med at hjemmetræne ham. Men en kombination af hendes egen baggrund som ergoterapeut i en administrativ stilling og et kommunalt mellemværende gjorde udslaget.
Hun tog Alf ud af det forløb, han var i gang med, fik noget relevant viden om træning og børstede sine gamle studiebøger af. I dag er hun ansat af Hedensted Kommune 30 timer om ugen, og en del af de timer er afsat til hjemmeskoling og ikke mindst hjemmetræning.
Alf går i 0. klasse på Grejs Friskole i Vejle fire timer om dagen tirsdag til torsdag. De øvrige dage står Camilla for hans læring og træning.
Træningen skal være sjov
Selvom man træner sit eget barn, er man stadig mor først, og det var derfor vigtigt, at træningen nok er effektiv, men samtidig også en sjov leg, der kan integreres i et almindeligt familieliv.
Allerbedst er det, hvis nogle af tingene kan laves sammen med hans søskende, og som ikke får ham til at falde ud af familiens eller skolens fællesskab. Camilla var opmærksom på at træne både Alfs motorik og hjerne og træne hans her og nu-funktioner, samtidig med at han lærer at fungere så godt som muligt i fremtiden. At gøre ham selvhjulpen:
- Alf kan ikke gå uden hjælp og har intet talesprog, så det er et stort indsatsområde. Meget af træningen er leg, og ofte opfatter Alf det ikke som træning, men bare tid sammen. Vi hopper i trampolinen og løber ture med racerunneren, tit sammen med hans søskende eller andre børn, vi kender. Vi svømmer et par gange om ugen og er så heldige at have plads til vores eget svømmebassin ude i laden. Det kan man, når man bor på en stor bondegård, understreger Camilla.
Alf har svære fysiske funktionsnedsættelser og vil altid have brug for hjælp, men et langsigtet mål er, at han kan støtte så meget på benene, at han f.eks. ikke er afhængig af en lift, når han skal på toilettet. Så kan han bedre tage del i fællesskaber, der falder uden for de vante rammer, f.eks. på skolen eller socialt.
Kommunikation er vigtig
Camilla pointerer, at kommunikation er vigtig, ikke mindst når man skal have særlig hjælp til det:
- Vi bruger en masse tid på at træne ord og udtryk, lægger ord ind i hans talemaskine og støtter ham i at lære at bruge den så godt, at han selv kan udtrykke sine behov. På den måde bliver han bedre til at tage hånd om sin egen hverdag.
Computerspil og Xbox er også en del af træningen. Her træner han sin motorik, samtidig med han laver det samme som sine søskende, der også sidder foran computeren.
- Alf har en god ven, Otto, der også hjemmetræner, og de kan kommunikere sammen gennem computeren. Træningen skal være sjov, og først og fremmest noget som man godt gider, fordi vi er sammen om det, og når vi laver det samme som alle andre uden handicap, føler man sig heller ikke så anderledes, mener Camilla.
Hvad gør hjemmetræning bedre end de kommunale tilbud?
Mange vælger at tage imod de kommunale tilbud, og det fungerer også fint for de fleste, men Camilla har tydeligt kunne mærke en forskel på Alf, efter hun selv har overtaget træningen:
- For os fungerer hjemmetræning perfekt. Det gør, at vi kan tilrette træningen efter hans dagsform og ikke skal presse ham ind i et tilrettelagt skema. Hvis han er træt og uoplagt en dag, laver vi noget, der ikke er så fysisk krævende, mens vi andre dage giver den gas og bygger robotter ud af papkasser efter tegninger, han selv har lavet på computeren, fortæller Camilla, der sørger for at tilpasse tempoet og aktiviteterne ud fra hans humør og energi.
- Og så kan vi inkludere hele familien og hans søskende, så man forvandler træning til familietid.
Som alle andre børn har Alf også dage, hvor han ikke gider noget, og så står den på YouTube. Det er helt ok:
- Vi holder lidt styr på, hvor meget skærm han må se, så det ikke stikker af. En halv time eller 40 minutter plejer at være tilbuddet. Og så skal han samtidig ligge på sin træningsbold eller stå op i en gangstativ, samtidig med han ser det. Han tænker ikke over, at jeg ’sniger træningen ind’, men synes bare det er fedt, at han kan ligge foran skærmen.
Det, at gøre træningen til en almindelig del af hverdagen og ikke noget man ’skal’, er i det hele taget kodeord for Camilla, der er meget opmærksom på, at hun ikke skal have rollen som ergoterapeut og indpisker, men mor for Alf. Det er en dreng, der kræver fuld fokus og skal have hjælp til det meste, og træningen er bare en del af det.
Stort arbejde giver store resultater
I dag har Camilla hjemmetrænet Alf i 5 1/2 år, og hun kan sagtens se, hvor meget han har rykket sig:
- Der er ingen tvivl om, at han har rykket sig meget, og at det er en stor gevinst, at vi kan træne hver dag – også i weekenden. Normalt er man meget opmærksom på, at børnene også skal have tid til at flade ud og ikke træne dag ud og dag ind, men vi har også tid til at hænge i sofaen. Det er vigtigt for hans udvikling, at han bliver trænet motorisk og kognitivt, og så længe det kan inkorporeres i en hverdag, er det ikke for hårdt for ham.
- Netop fordi vi hjemmetræner, kan vi planlægge det, så det passer ham. I den tid, jeg selv har trænet ham, er han blevet bedre til at spise og bruger ikke længere sondemad, han er blevet bedre til at støtte på benene og sidde op og er blevet bedre til at bruge sin talecomputer, så han på sigt bliver mere selvhjulpen
Camilla er ergoterapeut. Kan alle andre uden en faglig uddannelse gøre det samme?
- Absolut. Får man noget vejledning og støtte fra f.eks. kommunens tilsynsteam eller foreningen Hjernebarnet, kan mange sagtens hjemmetræne. Det behøver man ikke at have en faglig uddannelse for at gøre, slutter Camilla og understreger, at alle forældre vil deres børn det bedste og finder den bedste vej for netop dem.
Kort om: Camilla Poulsen bor på en bondegård i Hedensted uden for Vejle sammen med manden Thomas og deres store børneflok: Alf på 6, Carl på 9, Katinka på 13 og Anton på 14 år. Thomas passer landbruget og har et job ved siden af.
