Mens virksomheder i hele landet oplever en akut mangel på medarbejdere, så er mange mennesker med handicap ikke i job, selv om de gerne vil og er klar til at arbejde. Deriblandt mange med cerebral parese. Det er et paradoks, der skal løses, og det har de to store organisationer, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Danske Handicaporganisationer (DH), indgået et samarbejde om. De giver følgende otte bud på gode initiativer, som de mener kan få flere personer med handicap i job.
1. Ny rådgivningsfunktion om ansættelse af personer med handicap
Usikkerhed om, hvad et handicap konkret indebærer, kan afholde virksomheder fra at ansætte personer med handicap. Derfor bør der oprettes en landsdækkende rådgivningsfunktion, hvor virksomheder kan få hurtig viden om udfordringer og begrænsninger og hvilke løsninger og støttemuligheder der findes.
2. Hjælpemidler skal garanteres på forkant
I dag bliver hjælpemidler først bevilget på bagkant af ansættelse. Det er for sent og udgør en barriere. Personer, der har behov for et hjælpemiddel, indretning af arbejdspladsen eller personlig assistance på arbejdspladsen, skal fra start være garanteret at støtte følger med, så virksomhederne er sikre på at arbejdspladsen og arbejdsdagen kan indrettes efter individuelle behov.
3. Mulighed for at beholde hjælpemidler ved overgang
Det er uhensigtsmæssigt, at hjælpemidler, der har været brugt i forbindelse med uddannelse, skal afleveres tre måneder efter at uddannelsen afsluttes, hvis der fortsat er brug for hjælpemidlerne i forbindelse med jobsøgning og arbejde. Derfor skal hjælpemidler under uddannelse kunne tages med videre i forbindelse med jobsøgning og arbejde.
4. Jobportal for ledige med handicap
For at forbedre mulighederne for, at virksomheder og jobsøgende med handicap møder hinanden bør der udvikles en frivillig jobportal for personer med handicap – enten i tilknytning til en eksisterende jobdatabase, som f.eks. Jobnet, eller som en selvstændig portal. Jobportalen kan give adgang til CV’er mv. for ledige med handicap og dermed gøre kontakten nemmere.
5. Ledige bør screenes for handicap
Kommunerne bør afklare om ledige har funktionsnedsættelser, så de kan få en målrettet beskæftigelsesindsats med fokus på det rette virksomhedsmatch og en vurdering af om hjælpemidler eventuelt skal bringes i spil. Erfaringer fra forsøg med screening af alle ledige tyder på, at det får flere med handicap i job.
6. Nemmere adgang til fastholdelsesfleksjob
Adgangen til at fortsætte i fleksjob hos den hidtidige arbejdsgiver skal lempes. Det nuværende krav om 12 måneders forudgående ansættelse efter sociale kapitler eller særlige vilkår skal afskaffes for alle aldersgrupper. Det gør det nemmere for virksomheder at beholde medarbejdere, som har fået en funktionsnedsættelse og ikke længere kan arbejde på ordinære vilkår.
7. Indsatsgaranti til ledige fleksjobbere
Det er afgørende at ledige fleksjobbere – på linje med øvrige ledige – får kvalificeret hjælp fra jobcentret til hurtigt at komme i beskæftigelse. Derfor skal ledige fleksjobbere have en indsatsgaranti, der bl.a. sikrer dem ret til rådgivning i forbindelse med jobsøgning, opfølgning og kvalificering af jobsøgningsaktiviteter samt til en personlig jobformidler der kender jobmulighederne på det lokale arbejdsmarked. Desuden skal de hurtigt have udarbejdet et CV, der beskriver deres kompetencer.
8. Bedre viden om indsatsen overfor ledige fleksjobbere
Der er stor forskel på hvor effektive kommunerne er til at få ledige fleksjobvisiterede på ledighedsydelse i arbejde. I de bedste kommuner er ledigheden blandt fleksjobbere på niveau med den generelle ledighed, mens den i andre ligger langt højere. Samtidig er kommunernes indsats over for ledige fleksjobbere ikke nær så godt datamæssigt belyst som indsatsen over for andre ledige. Der er behov for bedre viden om jobsøgning blandt ledige fleksjobbere, og hvor mange der midlertidigt ikke er i stand til at arbejde på grund af helbredsproblemer mv.
