AF MARTIN MERRILD - AKADEMISK MEDARBEJDER I NOSSEL & CO

Omsorg er centralt i ethvert menneskes liv – uanset dit handicap

Vi lever i et velfærdssamfund som bryster sig af sin omsorgssektor, men økonomisk er omsorgen underkendt. For hvem har ret og råd til omsorg i det danske samfund? Hvilke kroppe har adgang til ”det gode liv”? Og hvorfor skal nogen mennesker kæmpe for omsorg?

Det var med disse spørgsmål som afsæt, at bogaktuelle Emma Holten, og handicapforsker Emil Falster, gav det overvejende ’kropskapable’ publikum ved Politikens scene smæk for skillingen på Folkemødet i Allinge.

Det er nemlig ikke svært at være handicappet -som en myte ellers har haft succes med at overbevise et stort flertal om. En myte, der måske har sit ophav i ideologien om ’den raske og potente krop’: Ableismen. En ideologi der, historisk set, har forhindret mennesker med handicap i at agere frit grundet samfundets utilgængelighed og marginalisering.​

Det, der måske til tider kan gøre det svært, er nok snarere det store flertals’ opfattelse af, at ”det må være svært”! En myte, der samtidig har skabt et fiktivt ’os’ (såkaldt normale mennesker) -og så ’de andre’ for hvem behovet for hjælp og omsorg er blevet sammenkædet med dét at være begrænset i sine handlemuligheder – og dermed offer for en tragedie: Hvor er det synd for dig, at du er blevet handicappet! Eller: Hvor er det sejt at du kan så meget selv!

Men hvorfor skal behovet for hjælp og omsorg nødvendigvis ses med de sædvanlige ableistiske briller, som et tegn på manglende frihed og handlemuligheder? Hvorfor frygter vi at miste kropslige muligheder og dét at behøve omsorg fra andre, når det i bund og grund er et fundamentalt aspekt i ethvert menneskes liv?

Forhåbentlig gik publikum fra Politikens scene, denne kølige juni-aften i Allinge -med en ny oplevelse af samhørighed med den del af verdens befolkning, der lever med handicap og funktionsvariationer.