Vi har også brug for et voksenløft på handicapområdet
AF PIA ALLERSLEV, LANDSFORMAND FOR CP DANMARK – LANDSFORENINGEN FOR CEREBRAL PARESE
I dag er det international handicapdag – den 3. december. En dag, hvor vi handicaporganisationer kan sætte fokus på, hvor potentialerne og udfordringerne er i handicapsagen. Og udfordringer er der nok af: Borgere får ofte ikke den støtte, de har brug for eller krav på, sundhedsuligheden er markant, og Danmark har for nylig fået kritik fra FN for ikke at leve op til sine forpligtelser på handicapområdet.
Men der er også lyspunkter. For eksempel er der kommet større politisk og samfundsmæssig opmærksomhed på unge med sociale problemer og handicap. Det er både nødvendigt og tiltrængt. Som interesseorganisation for mennesker med cerebral parese (CP), som er et livslangt handicap, ved vi, hvor vigtigt det er med tidlige indsatser. Jo tidligere man sætter ind, jo bedre muligheder skaber man for det enkelte menneske på den lange bane.
Derfor er det også positivt, at et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om et ungeløft. Aftalen går ud på, at der afsættes omtrent 1,3 mia. kr. frem mod 2035, bl.a. til styrkede indsatser for unge med psykiske eller sociale problemer.
Med hvad med de voksne?
Forstå os ret. Vi glæder os over, at der endelig bliver investeret betydeligt i ungdommen på socialområdet. Samtidig står vi dog med en klar oplevelse af, at der også er et stort behov for et tilsvarende løft til voksne – et voksenløft.
CP Danmark oplever vi, at flere af vores voksne og ældre medlemmer gradvist mister rettigheder, og den hjælp de har brug for, i takt med at de bliver ældre. Helt konkret får færre og færre borgere tilkendt en BPA-ordning - deres livline til en selvstændig hverdag – selvom behovet i målgruppen ikke er blevet mindre.
Vi kender flere voksne og ældre med en BPA-ordning, der oplever, at de skal kæmpe ekstra hårdt for deres hjælp. De bliver mødt med argumentet om, at de kan nøjes med hjemmehjælp, ligesom andre ældre mennesker. Dette er til trods for, at de ofte har komplekse støttebehov, der ikke alene kan dækkes af hjemmehjælp.
Vi oplever også en stigende ulighed i sundhed blandt vores medlemmer i disse år. Fx pegede vi allerede i 2022 på, at hver tredje kvinde med cerebral parese ikke screenes for brystkræft. Det er blot et af de mange eksempler på, at voksne med CP og andre handicap ofte lades i stikken i sundhedsvæsenet. Det er også ret sigende, at der i dag ikke findes et speciale i cerebral parese i det danske hospitalsvæsen, når det gælder voksne med CP.
Kort sagt, vores medlemmer bliver mere syge, får ringere behandling og dør tidligere end gennemsnittet.
Også på beskæftigelsesområdet er der store udfordringer for mennesker med CP og handicap. En ny analyse fra Danske Handicaporganisationer viser, at 43.000 mennesker med handicap, der står klar til at trække i arbejdstøjet. Mange af dem er unge, som en anden analyse fra VIVE tydeligt viser. Det er dog vigtigt at bemærke, at der også er en betydelig gruppe voksne og ældre med CP eller andre handicap, som fortsat kæmper for at blive en del af arbejdsmarkedet.
Vi skal turde at investere i handicap hele livet
Støtte, sundhed og beskæftigelse bør være noget, vi værner om hele livet. Mit ærinde i denne kronik er ikke at sige, at vi ikke skal fokusere på unge med handicap. Selvfølgelig skal vi det. Tidlige indsatser er essentielle og giver god mening. Vi skal blot samtidig huske på, at vi skal turde at investere i handicap hele livet.
For os i CP Danmark er livskvalitet igennem hele livet et nøgleord. Det må ikke være sådan, at blot fordi man ikke kan investere i mennesket på den lange bane, bliver man glemt. Livskvalitet ruster ikke. Derfor skal vi turde investere i både unge, voksne og ældre med CP og andre handicap.
Danmark har også brug for et voksenløft på handicapområdet i Danmark!
