Spastisk

Den almindeligste form for cerebral parese er præget især af øget spænding (tonus) i musklerne på leddenes bøjesider. Bevægelserne er stive, kroppen indtager aparte stillinger og der er øget modstand mod bevægelse af leddene.

75 procent af alle børn med cerebral parese har spastisk cerebral parese. Ved spastisk cerebral parese har musklerne konstant forhøjet spænding – spasticitet, som udvikler sig langsomt over de første leveår.

Mange børn med spastisk cerebral parese har slappe muskler i starten af deres liv. Spasticiteten ses tydeligst, når barnet er aktivt. Ved nye og vanskelige aktiviteter bliver spasticiteten ofte også mere tydelig.

Den ændrede muskelspænding, og barnets ændrede måde at bevæge sig på, kan påvirke musklerne, så de ikke vokser og derfor bliver for korte. Uden behandling kan det medføre stramning og senere fejlstilling i leddene. Det er årsagen til, at barnet med cerebral parese ikke opnår eller ligefrem taber motorisk funktion. Det kan også medføre smerter, hvilket er tilfældet hos mange børn med spastisk cerebral parese.

Læs også:

Ny med cerebral parese

Se film om familier med CP

Få støtte, hjælp og rådgivning, bliv medlem her

 

Sidst opdateret:
Gå til top Top